3d printere
Hvad er en 3D printer?
En 3D printer fremstiller tredimensionelle objekter lag på lag gennem en additiv produktionsform. Forskellige filamenter (ofte plast) tilføres printeren, som dernæst varmes op til at være næsten flydende, hvorefter printeren skaber den valgte model.
Hvordan bruger jeg 3D printerne?
Nederst på denne side finder du et billedgalleri med nogle af de emner, der er blevet printet i MakerSpace. Hvis du vil have mere inspiration til mulige projekter eller prints, så har flere hjemmesider samlet en masse kreative ideer - oftest lige til at printe:
Du kan også lave din egen 3D model på din computer med et online 3D tegne-programmer, som du kan downloade her:
- Tinkercad (Gratis)
- Inventor
- Rhino
- Solidworks
Efter du har lavet modellen tager du dit digitale design (skal være CAD (Computer Aided Design)) og gemmer filen i STL/OBJ/DME/AMF-format. Nu er du klar til at printe dit design.
Materialer og priser
Dit færdiglavede print vejes, hvorefter prisen bestemmes alt efter hvilken type materiale, du har brugt.
Type | Farve | Pris | |
PLA | Normal eller Special | Stort udvalg |
0,5 kr./gram |
Resin | Resin | Grøn og sølv | 12 kr./gram |
Gips | Saltbond | Alle farver | 5 kr./gram |
Colorbond | Alle farver | 10 kr./gram |
Modeller og vejledninger
I Makerspace har vi tre forskellige typer 3D printere, der kan printe i hhv. plast, resin og gips:
- Ultimaker 2+ og ZYYX+ printer med et plast-filament i én selvvalgt farve og har et max byggeområde på 22,3 * 22,3 * 20,5 cm og 26,5 * 22,5 * 19,5 cm. Velegnet til gadgets og prototyper.
- ProJet 1200 printer i én farve (grøn resin) og har et max byggeområde på 4.29 * 14.99 * 2.69 cm. Velegnet til små, præcise detaljerede prints - eksempelvis smykker, elektroniske komponenter eller dentale emner.
- ProJet 660pro printer med gips i flere farver og har et max byggeområde på 25,4 * 38,1 * 20,3 cm. Velegnet til større prints såsom prototyper.
Ultimaker 2+
- Materiale: Plast (PLA, ABS, CPE, CPE+, PC, Nylon, TPU 95)
- Max byggeområde: 22,3 * 22,3 * 20,5 cm
- Specifikationer
- Brugervejledning
ZYYX+
- Materiale: Plast (PLA, ABS, Flex PLA, ABS, Flexible PLA, TPU, NinjaFlex, Nylon, PETG, Laywood, Laybrick, T-glase)
- Max byggeområde: 26,5 * 22,5 * 19,5 cm
- Brugervejledning
ProJet 1200
- Materiale: Resin (FTX Green, FTX Cast, FTX Gray, FTX Clear, FTX Silver, FTX Gold)
- Max byggeområde: 4.29 * 14.99 * 2.69 cm
- Brugervejledning
ProJet 660pro
- Materiale: Gips (VisiJet PXL)
- Max byggeområde: 25,4 * 38,1 * 20,3 cm
- Specifikationer
- Brugervejledning