BOOK KLASSESÆT MED VIRTUAL REALITY

Alle skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan låne et VR-klassesæt til undervisningsbrug på egen skole. Klassesættet består af 10 stk. Oculus Quest VR-briller inkl. controller, computer og 360 graders kamera til at producere VR-film. Derudover medfølger 10 stk. iPads.

 

BOOK KLASSESÆTTET HER. Vi har samlet en masse undervisningsmateriale på Makerspace VR-Univers, som undervisere kan bruge som inspiration til undervisningen. VR-Universet favner bredt og kan bruges til alle fagretninger.

 

Uddannelsesinstitutioner kan også booke vores læringskonsulenter til et VR forløb, hvor vi kommer forbi med VR-klassesættet:

  • Virtual Reality i sprogfagene (Under udarbejdelse)
  • Introduktion til VR-kuffert (Under udarbejdelse)

kuffert med udstyr

 

ocoles quest VR brille

AVR-PILOTPROJEKT 2019-2020

I 2019 afsatte Uddannelsesudvalget midler til et 2-årigt pilotprojekt med det formål at sætte fokus på Augmentet Reality (AR) og Virtual Reality (VR) i undervisningen og integrere AVR-teknologien på tværs af uddannelsesniveauer i Fredericia Kommune. I foråret 2019 blev folkeskole, ungdomsuddannelser og Fredericia Maskinmesterskole inviteret til at deltage i projektet. Projektet var et samarbejde mellem MakerSpace og EON Reality Denmark.

 

Undervisere fra fire afdelinger i folkeskolen (Kirstinebjergsskolen afd. Havepladsvej, Ullerup Bæk Skolen og Erritsø Fællesskole afd. Krogsager og Højmose), tre ungdomsuddannelsessteder (IBC, Fredericia Gymnasium, EUC Lillebælt) og Fredericia Maskinmesterskole blev over to kursusdage i september 2019 oplært i brugen af AVR i undervisningen.

 

På kursusdagene blev underviserne oplært i EON Reality's 3D-præsentationsprogram Creator AVR og hvordan de skulle bruge en til projektet indrettet AVR-kuffert til at udarbejde deres eget undervisningsforløb. Som en del af forløbet forpligtede alle undervisere sig til at afholde et forløb for deres egen klasse med kufferten. På baggrund af undervisernes feedback blev der indkøbt et klassesæt med trådløse VR-briller (Oculus Quest), som virksomheden XplorXR leverede og oplærte Makerspace' personale i at bruge i undervisningssammenhæng.