Bülows MakerSpace

Hvad er et MakerSpace?

Et MakerSpace er et åbent værksted, hvor man kan omdanne sine kreative ideer til fysiske genstande ved hjælp af de nyeste digitale produktionsteknologier. Et kerneelement i MAKER-bevægelsen er, at brugerne af MakerSpace deler deres viden, evner og ideer med hinanden, så man altid kan få hjælp til sine projekter.

Hvem kan bruge MakerSpace?

Alle er velkomne i Bülows MakerSpace - uanset om du er nybegynder, hobbybruger eller erfaren MAKER. Der er Open Space / åbent værksted mandage og onsdage fra kl. 15:00 - 19:00, hvor alle er velkomne. Uddannelsessteder kan efter aftale låne værkstedet alle ugens dage.

Hvad koster det?

Det er gratis at benytte teknologierne i Bülows MakerSpace. Det eneste du betaler for er de materialer, du bruger. Læs mere om materialepriser under de enkelte teknologier nedenfor på siden.

For alle
Er du nybegynder eller erfaren MAKER? Så kig forbi til Open Space / Åbent værksted
For skoler
Folkeskoler, ungdoms- og videregående uddannelser kan benytte MakerSpace alle ugens dage
For virksomheder
Iværksættere og startup virksomheder kan i udvalgte tidsrum få adgang til MakerSpace
Teknologier
Værksteder

Træværksted

I vores træværksted kan du blandt andet låne søjlebor, dyksav og meget andet håndværktøj

Green Room

Med vores green screen kan du lave special effects til dine videooptagelser og producere dine egne film

Her finder du os

Bülows MakerSpace ligger i garagerne i kasernegården på Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18, Fredericia