Mød MAKERNE

Christian Fragtrup

Hvorfor fik du lyst til at være en del af Makerspace?

Jeg har en naturlig lyst til at lære nyt og lære fra mig. Jeg synes, at udvikling af produkter og prototyper er en spændende process Det er teknologier jeg før - med stor fornøjelse - har arbejdet med.

 

Hvad er du god til? 

Jeg er god til at forstå 2D og 3D tegninger og gå frem og tilbage imellem dem. Jeg har desuden 4 års erfaring med at tegne og 3D printe eget udstyr. Det er fedt at optimere allerede eksisterende løsninger.

 

Hvad kan du hjælpe besøgende med, der kommer i Makerspace?

  • Design: Fusion 360 - Tinkercad - Inkscape - Adobe illustrator
  • Teknologier: 3D printning - Laserskæring - Folieskæring - Oculus Quest
  • Øvrige: Adobe pakkerne (Video og foto redigering)

 

Valdemar Enemark

Hvorfor fik du lyst til at være en del af Makerspace?

Har altid haft en stor fascination for produktudvikling og vejen dertil. At udarbejde nye produkter og anvende forskellige moderne teknologier til at udtrykke former, ideer og koncepter. På samme tid handler mange moderne teknologier om mekanik og teknologi, hvilket altid har haft min interesse.

 

Hvad er du god til?

Har arbejdet en del med 3D-printere og CNC-fræsere og har derfor stort kendskab til maskinerne såvel som CAD-programmer som f.eks. Fusion 360. Herudover er jeg opvokset med et snedkerværksted, hvor jeg altid har arbejdet med materialerne og udarbejdet produkter. Det har givet mig en god konstruktions-forståelse og et bredt materialekendskab.

 

Hvad kan du hjælpe besøgende med, der kommer i Makerspace?

Som udgangspunkt kan jeg hjælpe med alle teknologierne, men har størst erfaring med følgende:

  • Design: Fusion 360 - Inkscape - Prusa Slicer - Adobe Illustrator
  • Teknologier: Lasercutter - 3D-printer - Folieskæring - Arduino

 

Klaus Sandholdt

Hvorfor fik du lyst til at være en del af Makerspace?

Jeg har altid haft en naturlig nysgerrighed, der især bliver pirret, når teknologier er involveret. Jeg har tidligere arbejdet med både robot- og PLC-programmering, så et studiejob hos Bülows Makerspace var det perfekte match i forhold til både mine kompetencer og mine interesser.

 

Hvad er du god til?

Jeg har en god forståelse for både det mekaniske og det IT-tekniske, når det kommer til maskiner. Jeg bliver meget nørdet, når jeg støder hovedet imod muren med et konkret problem. Så finder jeg for det meste en løsning på problemet, selvom det indimellem kan være en tidssluger.

 

Hvad kan du hjælpe besøgende med, der kommer i Makerspace?

  • Design: Fusion 360 - Tinkercad - Inkscape
  • Teknologier: 3D printning - Laserskæring - Folieskæring - Plakatprinter
  • Øvrige: Home assistant - PLC-Programmering - Arduino