”Jeg har både vundet guld til DM og sølv ved verdensmesterskaberne for hold, men jeg er særlig stolt af 6. pladsen jeg fik til VM, fordi der var 52 andre frisører. Så det er den største konkurrence, jeg har deltaget i, fortæller Amanda, ”men noget af det jeg er mest stolt af, når jeg kigger tilbage er, at en lærer fra Hansenberg har bedt mig om at være censor på grundforløbet for 9 elever. Det er jeg virkelig spændt på”. 

Det har aldrig været den lige vej til ”den rette hylde”, der kendetegner Amanda, eller andre floskler om at vælge ”det rigtige” og gå den lige vej. Tværtimod er hun et omvandrende eksempel på, at hvad der føles rigtigt eller forkert på ét tidspunkt kan være noget helt andet over tid. 

”Selvom man ikke lige ved, hvad man vil, så er man ikke fortabt. Lige pludselig kommer der en mulighed, der popper op, og hvis man ikke brænder for det, så kommer der noget andet. Det er noget af det, jeg selv gerne ville have vidst, da jeg gik i folkeskolen. Det ene tager det andet, og det er helt normalt, og det er også okay.” 

Prøv, og prøv så igen

Da Amanda gik i 8. klasse var hun skoletræt og var derfor i skole halvdelen af tiden. Hun fortæller om et tidspunkt i sit liv, som var hårdt, så hun pjækkede fordi hun havde det svært med at tage i skole. 

”I 9. klasse gik jeg ned med stress. Det var så slemt, at da jeg skulle til eksamen, så måtte jeg en tur på sygehuset. Så efter sommerferien startede jeg på efterskole, men det var også hårdt for mig, og jeg fik angstanfald og kunne kun snakke med min roomie. Det fyldte så meget, at jeg ikke kunne deltage i flere forskellige ting, for eksempel måtte jeg springe fra en håndboldtur, som alle på efterskolen ellers skulle have været afsted til sammen”.

Efter efterskole skulle Amanda på gymnasiet, for det skulle de andre jo også. Hun starter på HTX, men får ikke lavet sine ting, så hun dropper ud. 

”Jeg kommer ind under et program for unge på Ungdomsskolen, der har det svært, og jeg skal derind to-tre timer om ugen, og ellers er man i virksomhedspraktik. Jeg begynder at arbejde ved en værktøjsmager i Kolding, hvor min far også arbejder, hvor jeg går rundt og stabler ting på lageret, sætter på plads, plukker varer og så videre. Men det her med, at det er svært at komme afsted, det vender hele tiden tilbage”, siger Amanda. 

”Jeg begynder at arbejde i et cafeteria hos min moster, - altså hvor jeg laver hotdogs og pomfritter og alt det der – men jeg synes, det er meget sjovt, fordi man har kundekontakt. Så dér er noget, der går op for mig, og der opstår så en mulighed, hvor jeg kan starte i en venindes frisørforretning, Go’ hårdag. I starten hjælper jeg bare lidt til, men jeg kan mærke, at jeg begynder på et tidspunkt at blive bidt af det. Hun hjælper mig med at søge ind på frisør-uddannelsen, og fortæller mig også, at hvis jeg virkelig vil blive en dygtig frisør, så skal jeg ind til Dorte Holk, som er indehaver af Holk Intercoiffure. Under grundforløbet på frisør-uddannelsen på Hansenberg, søger jeg læreplads hos Dorte og får den, så jeg får lov at starte i lære, og vi er i gang med konkurrencer allerede på første praktik-dag. Derfor beslutter jeg mig også for at skifte uddannelsessted til Syddansk Erhvervsskoles afdeling i Odense, fordi de har konkurrenceforløb”.

Amandas helt egen verden

Hun var 18 år dengang og i fire år, har hun nu haft trænet til konkurrencer 30 timer om ugen - udover arbejde. Så hver mandag, når hun fik fri, tog hun til Odense fra Kolding for at blive bedre til sit fag. 

”Jeg gjorde det for at forbedre mit håndværk, men det gav mig også et kæmpestort frirum. Hvis jeg havde en fridag, så tog jeg alligevel hen og trænede, fordi det var kvalitetstid for mig. Jeg kunne bruge tiden på at stå i min helt egen verden og nørde mit håndværk, fordi jeg virkelig gav mig tid til det. Det betød rigtig meget for mig, at se hvad jeg kunne skabe med mine hænder. Kunderne i butikken er selvfølgelig dem, der gør det til en varieret hverdag, men for mig er det håndværket, jeg går rigtig meget op i. Hvis man har mange kunder i løbet af en dag, så er der mange forskellige historier at forholde sig til, så man lærer sig nogle teknikker for at gøre det til en god kunde-oplevelse. Men konkurrencerne er rigtig gode for mig, fordi jeg kan koble af og fokusere på at blive bedre til mit fag. ”

Hvis Amanda skulle bruge sin dag på kun én ting, så skulle det være opsætninger, men det er også tydeligt for hende, at hun har opbygget evner, der er potentiale i at bygge videre på. 

”Opsætninger er nok det, jeg holder allermest af at lave, så jeg spurgte også min chef engang, om jeg ikke kunne komme til at lave noget mere af det. Så jeg begyndte at køre hele landet rundt og lave opsætninger til bryllupper og større fester, hvilket er et meget lille niche-marked, men det gav mig mere erfaring med den del af faget, som jeg især synes er spændende. Business-delen er også ret fascinerende, men det der med at opbygge en frisørsalon er nok ikke lige mig, for jeg har set hvor mange søvnløse dage, der går med at bygge det op. Den butik, jeg arbejder i nu blev startet i 1964, og ejerens datter overtog i 1996, og det har været en god forretning, men det er først de sidste ti år, at det er blevet en rigtig god forretning”, fortæller Amanda.

Hun kan bedre lide ideen om at være konsulent og rådgive om små og store forbedringer i en forretning, mere end at have sin egen. Det vil være sundere og give hende en bedre balance i hverdagen.

Det "rigtige" kan ændre sig

”Jeg ville ønske, at jeg havde vidst i folkeskolen, at det var okay, og jeg ikke var den eneste, der havde det dårligt og var stresset og ikke helt kunne finde ud af, hvor jeg ville have det bedst med at være. For jeg tror, der er rigtig mange unge, der går rundt med de tanker, og jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere, der ved, at det er okay at være i tvivl. For mig, føltes det dengang som om, at det mest af alt handlede om, hvilket gymnasium man skulle på, ikke hvad man kunne blive. Og man fulgte jo bare strømmen, så man skal være virkelig stærk for at gå imod strømmen og vælge det, man selv vil.”

Amanda er også rollemodel for Erhvervsuddannelsernes ElevOrganisation, og hvis hun kan få bare en enkelt til at have det lidt bedre ved at fortælle sin historie, så nytter det, synes hun.

”Det er okay ikke at vide, hvad man vil. Det ene tager det andet, og det er okay at prøve sig frem. Lige nu prøver jeg for eksempel at starte min egen lille virksomhed, som hedder ”Just a Bobbypin”, hvor jeg er stylist for en fotograf, og hvor vi samarbejder for at få sat tingene op på en god måde. Og det er rigtigt for mig lige nu, men det kan ændre sig, og det er okay.”